• Skip to main content
  • Skip to footer

LØB

  • Om LØB
  • Vejviser for økologisk byggeri
  • Medlem
  • Kalender
  • Tidsskrift

aug 14 2026

Ålegræs

Nyt i Kalender: Bjergning af Ålegræs

Cirkulære byggematerialer fra ålegræs

Bjergning af ålegræs, og effektiv sortering af ålegræs og tang langs vore kyster er med til at holde rene strande, og samtidig bjerge en råvare af høj kvalitet. I projektet "Ålegræs til cirkulære byggematerialer", under Closing Loops arbejder vi på at skalere hele værdikæden med ålegræs opskyllet på stranden, bjerget og anvendt til byggematerialer som Eco-Tiles-tage, indendørsfiltret NOTECH. isolering, akustikløsninger, mønninger mm.

Metoden til bjergning af blevet forbedret, og ikke mindst at kunne rense direkte på stranden, hvor ålegræs er blandet med sand og tang mm. Målet er at kunne opnå bedre kvaliteter af ålegræs, men også at finde nye anvendelser for de forskellige kategorier af ålegræs. Fx Eco-Tiles med ålegræs som fremtidens tage anvendt til regnvandsforsinkelse på flade tage, til Tiny Houses og shelters. I det hele taget fremme byggeri med positivt klimaaftryk og forbedring af miljøet.

Vi inviterer til demonstration af ålegræs-konceptet tirsdag d. 18. august kl. 13 – 15 hos Møn Tang, Brøndegårdsvej 8, Hårbølle, 4792 Askeby, hvor alle, der er interesseret i rene strande og høre og se om hele værdikæden til at opnå biobaserede produkter fra ålegræs, er meget velkomne.

Udviklingsarbejde med bjergning af ålegræs står Karsten Schierup, Brøndegården og Kurt Schierup, Møn Tang for, og de har specialiseret sig i at bjerge ålegræsset fra strandene i Storstrømsregionen. De er deltagere i et Closing Loop værdikædesamarbejde i samarbejde med Carlo Volf Arkitekter og Bodil Engberg Pallesen, Landbrug og Bioressourcer - Teknologisk Institut Institut, der netop fokuserer på hele værdikæden ”Ålegræs til cirkulære byggematerialer” https://lnkd.in/enciXniH .

Spred budskabet i jeres netværk. Vi håber at også rigtig mange interesserede, herunder også fra kommuner, der har ansvar for rene strande, strandplejelaug, lodsejere m.fl. vil deltage i arrangementet.

Tilmelding er ikke nødvendig, mød bare op.

Projektet modtager støtte fra Closing Loops, Erhvervsfremmebestyrelsen og er medfinansieret af EU.

Written by Freja Friborg · Categorized: Kalender-begivenheder, Nyheder

Footer

Vejviser

Byggematerialer
Byggefirmaer
Rådgivere
Andre virksomheder i LØB

LØB medlem

Bliv medlem
Litteratur
Årsmøder
Bestyrelsen

Kontakt LØB

LØB kan kontaktes på e-mailen lob@lob.dk.
Formand Bernhard Schwegler kan kontaktes på lob@lob.dk

Følg os

© Copyright 2020 Landsforening for Økologisk Byggeri · All Rights Reserved · Website by Sandvall