Alt i Flemming Abrahamssons liv har buldret der ud af målrettet, men med fest og farver. Lørdag d. 21.maj døde han stille.

Flemming var altid i arbejdstøjet både rent faktisk og i overført betydning. Der var en masse han ville i dette liv og der var ikke langt fra tanke til handling. Som studerende var han og to andre utilfredse med hjælpen fra Teknisk Landsforbund, og så startede de en ny fagforening: Konstruktørforeningen, hvor han blev den første formand med 80 medlemmer og kontor i dagligstuen.

I LØB kender vi Flemming fra hans enorme entusiasme og indsats for at bygge for en bæredygtig fremtid, bogstavelig talt.

Han havde det gamle håndværk med sig fra sin uddannelse og sit arbejde for bl.a. Frilandsmuseer. Han forstod som ingen anden at indarbejde gode gamle materialer og konstruktioner i det moderne byggeri. Han havde ikke brug for en døroverligger med stål – Næh han lavede buer over alle vinduer og døre, sparede karmen og lavede dørhullet med muret fals. Han genopfandt det gamle lergulv fra almuens huse og bearbejdede dem til moderne, isolerede gulve. Han var opfinder, håndværker og arkitekt i en og samme person og mestrede de fleste håndværksfag fra murer og tømrer til tækkemand.

Flemming ville en masse med verden og med fokus på byggeriet. Han viste i praksis, at man kan bygge gode og sunde huse med grundmaterialer fra naturen. Han startede hele bevægelsen i Danmark med finske masseovne, hvor han genopfandt workshops som en måde, hvor køberen fik råd til at betale for produktet, mens mange fik lært at udføre håndværket med ovnene, så der i dag er et helt ovnsætterlaug i Danmark. Han rejste ud i verden og så på organisk byggeri og så kom han hjem og delte sin viden med os alle, gennem foredrag, men først og fremmest gennem uendelig mange workshops, hvor man kunne øve sig på cobbyggeri og meget andet i festligt lag med andre byggeinteresserede. Hvor Flemming var til stede blev det nødvendige arbejde forenet med opfinderi, fest, glæde og en buldrende latter.

I modsætning til andre store personligheder der får rejst et mindesmærke, så har Flemming selv sørget for at sætte sten, så vi ikke glemmer ham i form af økologisk byggeri overalt i Danmark: Riddersalen, Folkehuset og meget andet, men først og fremmest har han sat vigtige spor i alle der har kendt ham og arbejdet sammen med ham.

Æret være hans minde.