Masseovnsejere byder indenfor
Masseovnsejere byder indenfor – oplev husets varmende hjerte, fyret med brænde.
Der er i disse år en hetz mod brændefyring, fyldt med urigtige påstande. Det vil masseovnsejere over hele Danmark gøre noget ved. Der er åbent hus kampagne over hele landet fra 21 februar til 21 marts. Her i Vejle kommune kan du opleve en brændefyret masseovn, som akkumulerer solens energi med en ren forbrænding.
Kom og oplev, hvor smukt, belivende og livsforlængende det er at have en masseovn – som primær opvarmning af et hus.
Brændefyring er en vedvarende energikilde.
Hele verden skriger på erstatninger for fossile brændstoffer, som skaber krige og magtkampe. Landsforeningen Økologisk Byggeri (www.lob.dk) ønsker LOKAL ENERGI altså energi, som vi selv er med til at skabe i vores huse. Her er masseovnen en genial løsning som primær opvarmning. Komforten, pengepungen & klimakrisen må få os til at bryde forurenende traditioner og nytænke, når vi opvarmer vores huse. Brændefyring er ikke samfundets fjende, men er et nødvendigt og sundt supplement til andre energikilder.
Masseovne
Masseovne er tunge, murede brændeovne. 1½-2 times bål i døgnet holder hjemmet stabilt varmt. Masseovnens indre sikrer, at temperaturen i bålet bliver så høj, at brændet udnyttes maximalt, så gasserne brændes af. Masseovnens 3-5 tons vægt ”opsuger” og ”gemmer” den frigjorte solenergi fra brændet, som afgives til huset over det næste døgn. – Naturens eget batteri.
Er brændefyring farligt?
Det korte svar er nej – kampagnen mod brændefyring, slynger om sig med statistiske beregninger, som ikke har bund i virkeligheden. Rigtig afbrænding af træ, forurener meget lidt.
I øvrigt er der en masse forskning , der sætter spørgsmål ved om det betyder noget for mennesker. Det er vores håb at denne forskning vil blive videreført grundigt, for den er interessant.
Til gengæld står fordelene nærmest i kø, forsyningssikker og co2 neutral, for at nævne nogle af dem.
Er der træ nok?
Der skal jo være til både træ til byggeri og biodiversitet.
Der er til det hele. Træ i skovbunden afgiver lige så meget CO2, som når det afbrændes, det er et sluttet kredsløb. Og skovens co2optag formindskes ikke af at der fældes et træ. Brændefyring deltager i muligheden for bæredygtige skove.
Fremtidens energi:
Vi syns, det giver god mening at fremtidens energi osse har mulighed for at være vores lokale solfangere, nemlig træet som brænde i akkumulerende masseovne.
Kom og hør nærmere. Læs mere på https://www.lob.dk/tidsskrift/artikler-braendefyring-en-groen-fremtid/
Leif Hermansen og Karen Abrahamsson. Landsforeningen Økologisk Byggeri www.lob.dk