Invitation til workshop:
Vi er en familie på to voksne og to små børn, der for et par år siden købte et gammelt bondehus i Frederiksværk.
Huset blev købt med renovering for øje og det er vi nu godt i gang med.
Vi har fra start af haft det udgangspunkt at vi gerne ville arbejde med og ikke imod det gamle hus og dets materialer. Det har ført os i retning af flere bæredygtige og alternative materialer som vi synes giver mere mening at benytte end de gængse byggemetoder.Et af de materialer vi har besluttet os at bygge med er ler. Vi vil både have loft (med varme), gulv og vægge af ler, samt lerpudsede vægge i hele huset.Da vi selv tidligere har haft glæde af at deltage i et forløb med opbygning af lervægge og vi samtidig ønsker at udbredde kendskab til byggemetoderne omkring ler, vil vi gerne afholde en workshop hvor det vil være muligt at deltage i opførslen af vores skillevægge og derved få praktisk erfaring med materialet og byggemetoden.Det vil være muligt at deltage samtlige eller enkelte dage. Der vil være intro til arbejdet ved Rikke & Bernhard de første dage, hvorefter der ikke kan forventes en lige så grundig indføring i arbejdsgangene men mere praktisk arbejde.Rikke & Bernhard har bygget med ler siden 1991, bla. ydervægge, indervægge, gulve og lofter. De har renoveret et hus fra 1875 med brug af div. ler- teknikker og er ved at opføre en tilbygning i ler. Bernhard er arkitekt og har arbejdet med bæredygtighed og ler-teknikker siden studietiden.Pauser og eventuelle aftener blive brugt på fri snak om lerbyg, bæredygtigt byggeri og vores projekt generelt.Målet er at nå så langt som muligt på de fire dage, så der vil være fokuset.
Meld gerne hvilke dage du/I har lyst til at deltage, vores hus ligger 10 minutters gang fra "Hanehoved Station, Frederiksværk", vi sørger for måltiderne og der vil være mulighed for at slå et telt op i haven, hvis man har lyst til at overnatte. Skriv til lob@lob.dk , begrænset antal pladser, "først til mølle", tilmeldingen er gyldig efter indbetalingen af tilmeldingsgebyr på 150 kr. (uanset antal dage).Betales til konto 8401-1013715 i Merkur Andelskasse, Husk Workshop i Nordsjælland i emnefeltet!
Vi glæder os til at se entusiastiske lerbygger til vores projekt, hilsen: Nina og Lasse